Vores app

Hvis I ikke allerede har set det på mine sociale kanaler, sprang jeg ud som Bang & Olufsen håndmodel i starten af ugen 🙂 Som I ved, er jeg Product Owner for Bang & Olufsen appen og vi har brugt efteråret på at lukke apps ned, så der kun er én app fra Bang & Olufsens side – vores. Det sidste skridt er nedlukning af Beoplay appen, hvilket er noget af en mundfuld. I den forbindelse er der utrolig meget kommunikation, der skal laves og ufattelig mange stakeholders der skal holdes i loopet. Heldigvis er vi ved at være der – og I kan allerede nu bruge vores app til Beoplay produkter (bare søg Bang & Olufsen i jeres foretrukne app store 🙂 ). Det sidste der mangler er en mail til alle vores kunder og i den forbindelse skulle vi bruge et billede – og voila, jeg er sprunget ud som håndmodel:

Som sagt har vi haft travlt med at integrere alle vores produkter i appen, så der har endnu ikke været tid til de store ændringer og re-design tanker – men det bliver der fra start 2019. Jeg synes, vi har en fin app nu og jeg er så benovet over hvor meget vores lille team har klart på så kort tid!  Men nu glæder jeg mig også til at vi skal til at lave en unik oplevelse og et helt nyt Bang & Olufsen app univers. Stay tuned – og lad mig vide, hvis I har haft en helt fantastisk app oplevelse, I tænker vi kunne inspireres af!

My Week

Jeg synes godt nok billedkvaliteten er blevet dårlig på min tlf. Begynder at overveje, om jeg snart skal have en ny (magter det ikke… hmmm…).
But here goes 🙂 

Tidlig morgen selfie i CPH

Jeg arbejder normalt to dage i Struer, to dage i København og en dag hjemme. I denne uge var jeg dog kun en smuttur i KBH – og ellers har jeg slået mine folder i Struer og Nibe.

… og hjem igen…

Foredrag med Rane Willerslev

Som jeg fortalte for nogle indlæg siden, har jeg lige læst Rane Willerslevs Tænk Vildt (og jeg har rent faktisk også lige konsumeret På flugt i Sibirien), så tænkte det var på sin plads også at høre hans foredrag. Jeg blev ikke skuffet – og jeg er stor tilhænger af hvor der handles, der spildes, at fejle er den bedste måde at lære på og den vigtigst valuta man (jeg) har er nysgerrighed og evnen til at bruge viden på nye måder.

Date med mig selv

Jeg nyder virkelig meget at være på egen hånd, og pausen stod på vin og snacks med en af Aalborgs bedste udsigter.

Eftermiddag i en Beolab50

Jeg er heldig at arbejde sammen med folk, der kan deres kram og gerne vil hjælpe mig med at blive klogere. Så en eftermiddag i Struer blev brugt på at kravle rundt inden i en Beolab50 og forstå noget af teknologien bagved.

Late night shopping

Elsker at jeg kan handle ind kl. 23! Men må indrømme, at mit fredags-bland-selv-slik og vin stadig bliver købt i Løvbjerg i Struer 😀 

Mortensaften prep.

Jeg elsker and – så inviterede på and og “bootcamp venligt” tilbehør i går. 

Planen for weekenden var julemarked på Fyn og marcipanshopping i grænsehandlen, men det blev desværre aflyst. Jeg havde en masse andre idéer, men må erkende at det endte med en Beach House weekend i stedet 😀 

My Weekend

Åhhh, jeg har haft en god weekend. Stille og rolig – og lige hvad jeg havde brug for! Jeg startede min lørdag med at læse min yndlingsavis – Weekendavisen (jeg har abonnement, skrev hun, og følte sig utrolig voksen), pandekager, Mads & Monopolet og ild i brændeovnen – elsker det! Og tjek lige vejret:

Og ja, jeg er ret forkælet hvad Bang & Olufsen produkter angår…
Kassen indeholder den endelige version af Edge. Jeg har boet med et af de første testeksemplarer i et halvt år. Nu har jeg fået den endelige version at lege med. Der er trods alt nogle fordele ved al det arbejde 😉

Solen skinnede hele lørdag – og når muligheden endelig byder sig for at få sol på næsen, skal den gribes! Som sagt, så gjort:

Eftermiddagen stod på bootcamp prep (bootcampen startede i dag, mandag). Jeg må indrømme, at jeg har snydt lidt – og tyvstartede for to uger siden. Så er allerede godt i gang og er ved at være inde i rumlen igen. Men fik bagt broccolibrød, rødbedesnacks – og faktisk også blomkålsbrød:

Lørdag uden de vilde planer er lig med  lørdag  i min yndlingsbeklædningsgenstand.
Denne her:

Jeg kan berolige med, at jeg ikke gik udenfor matrikelnumret denne gang 😉 Jeg havde travlt med at se Jurassic World: Lost Kingdom, Den Store Bagedyst og en Queen Dokumentar… Tænker jeg snart skal ind og se Bohemian Rhapsody.

Søndag stod i familiens tegn. Den blev tilbragt i Hadsten til E’s fødselsdag, med total lækker mad og guided byvandring – så hyggeligt:

Og nåhh ja, så var det det der jule prepping, vi kom fra:

Siden sidst har jeg…

Haft uventet besøg

Jeg tulrede rundt i mine egne tanker, da jeg pludselig hørte puslen bagved mig fra brændeovnen. Min første tanke var at Margrete (min nabo), godt nok var i gang med den store rengøring. Indtil jeg vendte mig om og så dette:

Haft besøg af Miss Awesome

Hun residerer i Geneve og jeg har ikke set hende i 100 år. Så det var tiltrængt med sladder og vin. Hun kender mine laster og entrerede Beach House med disse skønheder fra Spangsberg:

Arbejdet

… og fløjet en masse frem og tilbage – heldigvis ser det nogle gange sådan ud:

Været i Mønsted Kalkgruber

… sammen med CS… Det er det vildeste månelandskab dernede:

Næsten fløjet en tur i Apollo 11

Dagen efter Mønsted, smuttede jeg til Viborg for at mødes med Debs til bio og snak. Vi så First Man (jeg havde åbenbart Månetema sidste weekend) som virkelig kan anbefales. Bagefter fik vi vendt verden – hvilket var tiltrængt 🙂 Og det var på et hængende hår, for jeg blev moster til en lille dreng i går 😀

Taget de første spæde skridt – og er begyndt at træne igen

O!M!G!

Startet juleforberedelserne

Jeg er begyndt at preppe til jul. Jeg ved ikke hvad der sker, men jeg glæder mig usandsynligt meget til december og julehygge. Jeg er gået all in og har lige bestilt kalenderlys og en seriøs julekalender (jeg blev nødt til at frekventere det sorte marked for at få fat på den…). Seriously…!

Tulret

Jeg har jeg gået og hygget mig! Udover det ovenstående, har jeg drukket vin på Mig og Annie i Lyngby, cocktails på Ruby i City og oceaner af Starbucks- og Pret kaffe både i downtown Aalborg og CPH. Jeg klager ikke 🙂

Nytårsferie?

Vi taler om nytårsferie i min familie. But where to go? 
Vi startede med at diskutere Thailand, derefter Miami – så blev vi realistiske, så nu er Spanien til overvejelse. Tanken om at smutte sydpå efter jul og fejre nytår dernede er meget tillokkende!

Pics from here, here & here

Efterårsintentioner

For at være ærlig, føler jeg ikke, jeg har noget liv for tiden. Jeg pendler, arbejder, spiser og sover – that’s it! Det skal der ændres på – og første skridt må være, at finde ud af, hvad jeg gerne vil bruge efteråret på. Her er mine første idéer:

Udfordringerne

Deltage i Michelle Kristensens store efterårs MK Bootcamp (yes, jeg var en af de heldige, der nåede at få plads). Jeg har været på MK bootcamp en gang før, og glæder mig til det fokus det giver!

Til introaften omkring Manning Inspires Coachuddannelse. Jeg bliver ved med at komme tilbage til idéen om at blive coach. Så nu tager jeg første skridt – og så må vi se, hvad der sker derefter.

Film jeg gerne vil se

Jeg var ved at tjekke, hvilke film jeg har set i biografen det sidste år. Og TBH – jeg har set alle The Rock’s – but that’s it! Det skal der laves om på, så her er efterårs-bio-listen:

A Simple Favor: Jeg følger de to damer på Instagram – og er vild med dem!

A Star is Born: Jeg så Gaga: Five Feet Two for et par uger siden på Netflix, hvor hun nævner filmen, så den skal klart ses!

Bohemian Rhapsody: One name – Freddie…

Jakob og Peter Plys: Tænker at jeg skal invitere et par God Kids på date.

Journal 64: Har lige læst bogen, ved bare ikke om jeg har nerverne til at se filmen…

Te med damerne: Fire spændende damer, det kan næsten kun blive godt.

Udstillinger jeg gerne vil beundre

På Kunsten og se Kurt Trampedach – Møder i Mørket. Jeg har årskort til Kunsten – og har været så forudseende at give min far et gavekort til entré og brunch til tre i fødselsdagsgave. Så satser på mine forældre tager mig under armen til en omgang Trampedach og brunch.

På Arken og se van Gogh. Fordi – van Gogh…

Julemarkeder jeg gerne vil til

Tivoli er altid en vinder til jul og hvis jeg kan finde Gløgg++ vil min lykke være gjort! Og mon ikke jeg kan overtale Helena 🙂

Julemarked Kongens Nytorv er også altid hyggelig. Tænker at jeg kan smutte indenom en dag på vej hjem, drikke et glas gløgg, spise et par æbleskiver og beundre d’Angleterre’s juleudsmykning.

Egeskov Julemarked. Det er i slutnigen af november, så er ikke sikker på jeg kan nå det. Men er ret vild med Egeskov!

Børglum Kloster eller Voergaard Slot. CS og jeg har en juletradition om slotsjulemarkeder – så mon ikke vi nupper et igen i år. 

Aarhus julemarked i Ridehuset. Hello Aarhus-folk – skal vi afsted?

Ture jeg gerne vil på

Jeg smutter til Ystad Saltsjöbad i slutningen af november. Det er virkelig tiltrængt og jeg glæder mig umanerlig meget!

For et par uger siden gik det op for mig, at jeg kører tæt forbi Mønsted- og Daubjerg Kalkgruber flere gange om uge. Tænker Halloween i gruberne!

Jeg er i København to dage hver uge. Jeg vil gerne til at bruge byen noget mere igen, bare sådan generelt!

Min yndlingstysker skal forsvare sin PhD i starten af november i Stockholm. Jeg er i gang med at se på mulighederne for at komme derop. De ser desværre ikke så gode ud. Men jeg leder videre.

Overvejer lidt at tage til London på juleshopping. Fandt ud af i går, at man kan flyve fra Aalborg for 150 kr tur/retur. 

Hygge jeg gerne vil nå

Gløggparty på terassen med brunkager, ingefærkager og æbleskiver. Evt. med ild i havepejsen.

Kaffe på molen i solen. Var ude at gå tur i dag, hvor det slog mig, at jeg skal til at bruge området noget mere. Og hvad er bedre end at drikke kaffe i solen, med fødderne dinglende ude over kanten?

Nyde efterårsvejret – tænker gåture ved skov, strand og fjord. Med Bobse Lopse og noget varmt at drikke.

Sig til hvis I er friske på at være med 🙂

Beach House

Den sidste blogpost inden radiostilheden, blev en realitet. Jeg købte et sommerhus – eller jeg var så heldig at købe et hus, der både er sommer- og helårshus 🙂 

Det er en lidt længere historie, der startede med at Hipsteren og jeg hang ud en weekend, hvor vi hyggede, drak kaffe og var på genbrugsjagt. På vej på landet kørte vi forbi Nibe og blev enige om at gå en tur på havnen. Jeg nævnte, at jeg gerne vil tættere på dem, min familie (jeg boede i Struer på dette tidspunkt) og at jeg gerne ville bo ved vandet. Hipsteren kiggede på mig og sagde “Du kan da bare købe et af de her huse”. 

Jeg ved ikke hvorfor, men den idé havde aldrig strejfet mig… Som sagt, så gjort – og jeg begyndte at kigge på huse. Men det blev ikke rigtigt til mere – og jeg var usikker på, om jeg ville kunne affinde mig med at bo i Nibe.

Der gik lidt tid. Mellem jul og nytår var jeg hjemme hos mine forældre. Min mor og jeg sad i sofaen med hver vores iPad, da hun nævnte at der var et havnehus til leje. Jeg fik skrevet til udlejer og vi blev enige om, at jeg skulle ringe efter nytår, så jeg kunne komme ned at se huset. 

Idéen om at flytte fra Struer var så befriende, at jeg opsagde mit hus og var klar til at leve som hjemløs, hvis det skulle være. Vi fik aftalt en fremvisning og jeg tog mine forældre under armen for at besigtige matriklen. Jeg var solgt og vi aftalte, at jeg skulle leje huset fire måneder hen over sommeren. 

Men skæbnen ville noget andet. Jeg blev ringet op en måned senere – huset var ved at blive solgt. Jeg var ærgerlig, men det var en præmis, jeg vidste der var, så c’est la vie – så skulle jeg ikke bo der, men måtte på jagt igen. Jeg var dog kæk nok til at spørge, hvad køberen ville give for det. Det fik jeg at vide, samt kommentaren “Du skulle tage at købe det i stedet”. Igen var jeg kæk og svarede tilbage “100K under og du har en anden køber”. En uge gik og en torsdag morgen klokken halv ti blev jeg ringet op. Da jeg tog telefonen, var jeg sikker på at det var med beskeden om, at nu var huset solgt. Men det var det ikke. Det var udlejeren, der var blevet så irriteret på den anden køber, at han ville høre, om jeg havde ment det alvorligt, med min besked. Jeg var helt perpleks og svarede “øhhhh, ja… måske… giv mig to timer til at finde ud af det og til at tale med banken…”. Og efter en masse beskeder og opkald, skrev jeg under på købsaftalen og klokken fem om eftermiddagen havde jeg købt mit hus.

Alt faldt på plads og på min fødselsdag, blev Beach House officielt mit og det har det været præcis syv måneder i dag! 😀

Jeg takker skæbnen hver dag for, at den spændte ben for mine oprindelige planer med bare at leje og at det er her jeg bor nu. Hver gang jeg har været i Struer eller København på arbejde og jeg kører ind på gruspladsen foran for at parkere, kniber jeg mig selv i armen over, at det er mit og det er her jeg bor 😀

Home 💕

Den berømte streg i sandet

Det sidste stykke tid har jeg virkelig savnet at blogge. Jeg har kigget på mine gamle blogs, jeg har tænkt “wow, har jeg oplevet det?”, “gud ja, sådan var mit liv en gang”, osv., osv.

Jeg savner at have et sted, der er mit – et sted, hvor jeg ikke skal være perfekt, hvor det er okay med stavefejl, platte idéer, usikkerhed, åndsvage selfies – og alt det der er mig. So here goes 🙂

Jeg går og pønser…

Jeg er nået til den erkendelse, at jeg ikke kommer til at slå mig permanent ned et sted – i hvert fald ikke i nærmeste fremtid. Men jeg begynder så småt at have brug for en eller anden form for fast base, der er min egen. Jeg er derfor begyndt at gå og pønse på at investere i et sommerhus. Det er egentlig en drøm, jeg altid har haft – men jeg har altid tænkt, at jeg først skulle have en ejerlejlighed eller et helårshus, før jeg kunne (tillade mig at) begynde at se på et sommerhus. Men når jeg kigger på mit liv, må jeg jo erkende, at jeg ikke er et sted, hvor det for mig vil give mening at investere i helårsbeboelse. Så jeg drømmer om et sommerhus ved vestkysten 🙂

Det vilde er, at når folk hører om mine pønserier, så synes de det er en smaddergod idé. Først var min plan, at købe et hus og så var det det. Men efter at have kigget rundt og snakket med min familie, er min foreløbige plan, så småt begynde at kigge efter en grund og på sigt sætte et nyt hus. Det var faktisk mine forældre, der kom med den idé, da de havde set det mest lækre hus, hvor man har mulighed for med-byg eller et råhus. Min far går på efterløn om et par år, så han mente han havde brug for en hobby 😉 Som sagt, så gjort – det sker ikke i morgen, men jeg synes det er fantastisk så småt at gå og undersøge områder og muligheder 🙂 Sig endelig til, hvis I kender nogen med en fantastisk grund!

Og ja – her er huset jeg (vi) er faldet for:

Et hus fra Stenhøj Huses Black Line <3