Vores app

Hvis I ikke allerede har set det på mine sociale kanaler, sprang jeg ud som Bang & Olufsen håndmodel i starten af ugen 🙂 Som I ved, er jeg Product Owner for Bang & Olufsen appen og vi har brugt efteråret på at lukke apps ned, så der kun er én app fra Bang & Olufsens side – vores. Det sidste skridt er nedlukning af Beoplay appen, hvilket er noget af en mundfuld. I den forbindelse er der utrolig meget kommunikation, der skal laves og ufattelig mange stakeholders der skal holdes i loopet. Heldigvis er vi ved at være der – og I kan allerede nu bruge vores app til Beoplay produkter (bare søg Bang & Olufsen i jeres foretrukne app store 🙂 ). Det sidste der mangler er en mail til alle vores kunder og i den forbindelse skulle vi bruge et billede – og voila, jeg er sprunget ud som håndmodel:

Som sagt har vi haft travlt med at integrere alle vores produkter i appen, så der har endnu ikke været tid til de store ændringer og re-design tanker – men det bliver der fra start 2019. Jeg synes, vi har en fin app nu og jeg er så benovet over hvor meget vores lille team har klart på så kort tid!  Men nu glæder jeg mig også til at vi skal til at lave en unik oplevelse og et helt nyt Bang & Olufsen app univers. Stay tuned – og lad mig vide, hvis I har haft en helt fantastisk app oplevelse, I tænker vi kunne inspireres af!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.