Beach House

Den sidste blogpost inden radiostilheden, blev en realitet. Jeg købte et sommerhus – eller jeg var så heldig at købe et hus, der både er sommer- og helårshus 🙂 

Det er en lidt længere historie, der startede med at Hipsteren og jeg hang ud en weekend, hvor vi hyggede, drak kaffe og var på genbrugsjagt. På vej på landet kørte vi forbi Nibe og blev enige om at gå en tur på havnen. Jeg nævnte, at jeg gerne vil tættere på dem, min familie (jeg boede i Struer på dette tidspunkt) og at jeg gerne ville bo ved vandet. Hipsteren kiggede på mig og sagde “Du kan da bare købe et af de her huse”. 

Jeg ved ikke hvorfor, men den idé havde aldrig strejfet mig… Som sagt, så gjort – og jeg begyndte at kigge på huse. Men det blev ikke rigtigt til mere – og jeg var usikker på, om jeg ville kunne affinde mig med at bo i Nibe.

Der gik lidt tid. Mellem jul og nytår var jeg hjemme hos mine forældre. Min mor og jeg sad i sofaen med hver vores iPad, da hun nævnte at der var et havnehus til leje. Jeg fik skrevet til udlejer og vi blev enige om, at jeg skulle ringe efter nytår, så jeg kunne komme ned at se huset. 

Idéen om at flytte fra Struer var så befriende, at jeg opsagde mit hus og var klar til at leve som hjemløs, hvis det skulle være. Vi fik aftalt en fremvisning og jeg tog mine forældre under armen for at besigtige matriklen. Jeg var solgt og vi aftalte, at jeg skulle leje huset fire måneder hen over sommeren. 

Men skæbnen ville noget andet. Jeg blev ringet op en måned senere – huset var ved at blive solgt. Jeg var ærgerlig, men det var en præmis, jeg vidste der var, så c’est la vie – så skulle jeg ikke bo der, men måtte på jagt igen. Jeg var dog kæk nok til at spørge, hvad køberen ville give for det. Det fik jeg at vide, samt kommentaren “Du skulle tage at købe det i stedet”. Igen var jeg kæk og svarede tilbage “100K under og du har en anden køber”. En uge gik og en torsdag morgen klokken halv ti blev jeg ringet op. Da jeg tog telefonen, var jeg sikker på at det var med beskeden om, at nu var huset solgt. Men det var det ikke. Det var udlejeren, der var blevet så irriteret på den anden køber, at han ville høre, om jeg havde ment det alvorligt, med min besked. Jeg var helt perpleks og svarede “øhhhh, ja… måske… giv mig to timer til at finde ud af det og til at tale med banken…”. Og efter en masse beskeder og opkald, skrev jeg under på købsaftalen og klokken fem om eftermiddagen havde jeg købt mit hus.

Alt faldt på plads og på min fødselsdag, blev Beach House officielt mit og det har det været præcis syv måneder i dag! 😀

Jeg takker skæbnen hver dag for, at den spændte ben for mine oprindelige planer med bare at leje og at det er her jeg bor nu. Hver gang jeg har været i Struer eller København på arbejde og jeg kører ind på gruspladsen foran for at parkere, kniber jeg mig selv i armen over, at det er mit og det er her jeg bor 😀

Home 💕

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.